Hvad står FFIO for?

Foreningen for Islamisk oplysning.

Hvad er jeres formål?

Identitetsrelaterede udfordringer præger mange unge, familier og selv ældre muslimer i dag. Muslimer i Europa herunder Danmark har været en fast bestandel af samfundene i flere generationer, og her har mødet med vestlig kultur ført til identitetskonflikt og forvirring blandt mange. At nogle medier, politikere og opinionsdannere tilmed har ført skræmmekampagner og spredt misinformation om Islam og muslimer, har gjort udfordringerne større. I den sammenhæng tilsigter vi at være en faktor ift. opbygning, bevarelse og beskyttelse af muslimers identitet i Danmark. FFIO vil være aktive blandt det muslimske fællesskab, og en stemme i debatten med både muslimer såvel som ikke muslimer. Mange ikke muslimer er også påvirket af misinformation der spredes om Islam, og derfor ønsker vi reel, objektiv, saglig information og debat. Vi ønsker at præsentere Islam på en måde, der ikke før er blevet diskuteret eller fremlagt – hverken i medierne eller i den danske litteratur om Islam. Vi har en konkret præsentation af den islamiske levemåde, og har i dets aktiviteter et fokus, som oplyser om-og hjælper med dannelsen af den islamiske personlighed og identitet.

Hvad er i baseret på?

Koranen og Sunna (Profeten Muhammads “fredvære med ham” sædvane) er grundlaget. Derudover så er de klassiske retslærdes forståelse af de to grundlæggende kilder, samt det de henleder til en faktor, der tages med som reference og forståelse.

Hvilke aktiviteter har i?

Studiekredse, dybdegående undersøgelse, ekspertise indenfor islamiske discipliner og jura. Aktiviteter såsom foredrag, møder, debatter, konferencer og oplæg. Herunder forelæsninger, Podcast-programmer og lignende.

Hvordan kommer jeg i kontakt med jer?

Vi kan altid kontaktes ved at skrive en e-mail til: info@ffio.dk eller ved deltagelse af de annoncerede møder/debatter eller lignende aktiviteter. Kontakt kan ligeledes ske via hjemmesiden under Kontakt feltet.

Kan ikke muslimer eller nysgerrige sjæle mødes med en repræsentant fra FFIO? 

Ja, ikke muslimer kan altid deltage ved vores aktiviteter, og vi arrangerer gerne et møde med ikke muslimer (om end privat eller ved foredrag). FFIO er bevidste om, at mange har misinformation om Islam, og derfor anser FFIO det som et ansvar at diskutere og fremlægge Islam på objektiv, sober og saglig vis.

Hvem kan blive medlem? 

Enhver muslim, uanset baggrund, farve, nationalitet eller lignende kan optages som medlem i Foreningen for Islamisk Oplysning. Islam forkaster entydigt nationalisme og lignende tanker, og derfor indgår de ikke i nogen betragtninger for medlemskab. Medlemskabet vurderes dog af ledelsen i FFIO.

Er i støttet af stater eller organisationer? 

Nej, Vi er en frivillig selvstændig forening! Og derfor tager vi ingen støtte fra stater eller andre organisationer. Eventuelle støtte-beløb kan tages fra medlemmer, ingen andre.

Hvordan opfatter i den muslimske nation i sin helhed? 

Muslimer er en del af et globalt fællesskab uanset hvor de er bosat henne. Bindingen mellem muslimer er deres overbevisning, tanker, love og levemåde (Islam), på tværs af geografisk distance eller afstand, og landegrænser. FFIO adopterer Islam som en levemåde, der både organiserer forholdet mellem individet og Skaberen, individet og sig selv, samt individet og fællesskabet/samfundet.