I denne sektion præsenterer vi Islam på en måde, der ikke før er blevet diskuteret eller fremlagt – hverken i medierne eller i den danske litteratur om Islam.
Kendsgerningen er den, at Islam er verdens anden største religion og den mest voksende af alle trosretninger. Der lever muslimer i stort set alle afkroge af verden, og selv i Danmark lever der efterhånden over en kvart million mennesker med muslimsk baggrund.
Islam er en levemåde, en overbevisning, en civilisation, en religion som bygger på en intellektuel overbevisning hvorfra der udspringer et hav af menneskelige, moralske, åndelige og materielle værdier. Islam består også af komplette samfundslove og systemer som regulere og organisere forholdene mellem mennesker uanset social, økonomisk, religiøs eller anden baggrund. I over 1.400 år har Islam haft sit tydelige indtryk på verden -kulturelt, samfundsmæssigt, civilisatorisk, juridisk, arkitektonisk, videnskabeligt, innovativt og udviklingsmæssigt mm.
Hvem er egentlig repræsentativ for Islam? Kan individer i sig selv eller korrupte staters ageren (såsom f. eks. Saudi Arabien eller Iran som tit associeres med en Islamisk Stat) i dag, blive en fast målestok for en dom over en verdensomspændende religion, levemåde og historisk civilisation som Islam? Det mener vi ikke! Islamisk oplysning vil med dets skrivelser og aktiviteter gøre sig umage med at oplyse om Islam, og referencen vil altid være kilden (Quran & Sunnah) sammenkoblet med realiteten.