Om os

Foreningen for Islamisk Oplysning (FFIO) består af en gruppe herboende muslimer, som i længere tid har arbejdet på at etablere en platform for oplysning om Islam.

Medlemmerne er vokset op i Danmark, og har i over to årtier studeret Islam, fulgt med i debatten, der har præget manges hverdag. Vi tror ikke der er den store tvivl om, at Islam som religion/overbevisning har været genstand for megen debat, og i de fleste tilfælde med negativ diskurs.

Formålet med FFIO er at formidle det islamiske budskab på bedste vis med argumentation, referencer og kilder. Derudover så er det vores formål at etablere platforme for debat og diskussion, der fremmer en mere nuanceret og debatsøgende vinkling på nutidens islamforståelse.