Identitet er et begreb som i leksikon og definitioner, anvendes om de træk der tilsammen kendetegner eller afgrænser personer som forskellige fra andre. I denne betydning svarer begrebet på mange måder til personlighed og karakter. Identitet er med andre ord tanker, adfærd og handling som udspringer fra et eller flere grundlag.

I overført betydning vil individer altid have særtræk, og noget som kun kendetegner individet. Men identitet handler i sin grundessens om hvilke grundlag og reference individet har til sine tanker, overbevisning og adfærd.

Den islamiske identitet vil derfor kendetegne et individ ved, at vedkommende tager Islam som reference i tanker og handling, dvs. at der er et ensfarvet mønster mellem de to. Vi oplever, at dette mønster ikke altid er ensfarvet, dvs. at man fx tilkendegiver at man er muslim, men ens adfærd ikke er i overensstemmelse med Islam. Derfor mener vi, at det er vigtigt at påpege at den islamiske identitet er udfordret i dag. Være det sig i familier, blandt unge eller selv blandt traditionelle ældre muslimer.

FFIO vil bidrage til at fremme debatter om islamisk identitet, og tage emner op for at skabe reflektion og vejlede om konkrete værktøjer som familier/unge kan gøre brug af, for at styrke den islamiske identitet.